Sådan opretter du en ny bruger

For at nogen kan logge på og foretage sig ting i jeres OnlineFundraising, skal de oprettes som brugere.

Du finder en oversigt over brugerne ved at vælge 'Brugere' i menuen til venstre. Det er også her, du kan redigere og tilføje nye brugere.

Sind Ungdom_opret ny bruger_1

Klikker du på 'Bruger'-menupunktet kommer du til en oversigt over de forskellige brugere, som har adgang til jeres OnlineFundraising.

Hvis du holder musen hen på en eksisterende bruger, har du mulighed for at slette eller redigere brugeren ved at trykke på henholdsvis 'rediger' og 'fjern'.

Du tilføjer en ny bruger ved at trykke på 'Tilføj ny'.

Brugere_-_Sind_Ungdom_-_Online_Fundraising.jpg

Trykker du på 'Tilføj ny' kommer du til siden 'Tilføj ny bruger'. Her kan du oprette en ny bruger ved at udfylde brugernavn og email, samt hvilken rolle den nye bruger skal have.

Når du trykker på 'Tilføj ny bruger' er brugeren oprettet.

Tilføj_ny_bruger_-_Sind_Ungdom_-_Online_Fundraising

Herefter modtager brugeren en aktiveringsmail på den mail-adresse, som du opgav. Nederst i mailen står et aktiveringslink, som brugeren skal trykke på for at aktivere sin brugerkonto. 

_Online_Fundraising_Websteder__Aktiver_testbruger___Google__Alle_e-mails_.jpg

Når brugeren klikker på aktiveringslinket (den slørede linje i skærmbilledet herover), bliver hun sendt videre til en aktiveringsside. 

Her finder hun sit brugernavn og sin adgangskode, som hun skal bruge til at logge ind i OnlineFundraising. 

Fundraisingbureauet.jpg

Har du nogen spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte Stephan Viftrup på stephan@fundraisingbureauet.dk.