Forudfyld dine formularer ved hjælp af dybe links

Ofte ligger din organisation inde med mange informationer om giveren, som giveren alligevel bliver bedt om at udfylde igen, hvis de ønsker at foretage en ny donation. Det har ingen værdi og gør barrieren for donationer unødigt høj.
Ved at benytte dig af et såkaldt dybt link har du mulighed for at udfylde en formular på forhånd med alle de oplysninger, giveren tidligere har opgivet. På den måde mindsker du antallet af felter, giveren skal udfylde.

Hvad er et dybt link?
Et dybt link kan se sådan ud: https://onlinefundraising.dk/showcase/?pre_project=46&pre_name=navn&pre_email=email&pre_phone=tlf&pre_address=adresse&pre_postcode=postnummer&pre_city=by&pre_amount=100

Det er langt og ikke ligefrem pænt, men det gør ikke noget, når man gemmer linket som her. 
Den forudfyldte formular vil i dette tilfælde komme til at se således ud:

Fundraisingbureauet.jpg

Hvordan opbygger jeg et dybt link?

Dybe links til forudfyldelse af formularer følger den samme opbygning. Efter den almindelige URL skal der være et ”?”, og derefter skal der være et ”&” imellem hver parameter. For eksempel: https://onlinefundraising.dk/showcase/?pre_project=46&pre_name=navn

Hvilke parametre kan jeg bruge?
Du kan bruge følgende parametre – husk blot et ”&” imellem hvert parameter.

  1. Projekt
    Du kan forudvælge det projekt, formularen skal præsentere, ved at finde det givne projekts ID-nummer, som det fremgår af OnlineFundraisings kontrolpanel på listen over projekter. Dette nummer udgør et parameter og skal indsættes sådan: pre_project=56

  2. Personoplysninger
    Vil du have din formular til at forudfylde personoplysninger, kan du indsætte følgende: 
    pre_name=navn
    pre_email=email
    pre_phone=29929931
    pre_adress=Ved%20Stadsgraven%201
    pre_postcode=2300
    pre_city=by
    Bemærk, at mellemrum skal skrives som ”%20”, da linket ellers går i stykker. Nogle browsere opdager dog dette selv, og tilpasser linket automatisk.

  3. Beløb
    Forudvælg beløbet, der skal indsættes. Hvis du for eksempel ønsker at forudfylde beløbet til 100 kr. skriver du:
    pre_amount=100

  4. Betalingsform

    Forudvælg den måde, betalingen skal foregå:
    pre_media=card (betalingskort)

    pre_media=phonebill (telefonregning)

    pre_media=pbs (PBS-aftale)

    pre_media=mobilepay (MobilePay)

  5. Betalingsmetode
    Forudvælg, om betalingen skal være en enkeltbetaling eller en fast tilbagevendende overførsel:
    pre_method=agreement (fast tilbagevendende overførsel)

    pre_method=payment (enkeltbetaling)


  6. Formular
    Som udgangspunkt vil den formular, du har valgt som din standard formular altid være den, der bliver vist for besøgende, men skal du bruge en anden af dine formularer, så skal dette også forudvælges. 
    Brug det nummer, du finder under ”ID” i oversigten over dine formularer i OnlineFundraisings kontrolpanel. For eksempel:
    pre_form=7136

Hvor indsætter jeg dybe links?

Der er flere situationer, hvor du med fordel kan bruge dybe links. Én af dem er ved opsalg til faste donationer eller medlemskab i en kvitteringsemail efter enkeltdonationer.

Du redigerer den bekræftelses-email, der sendes ud til givere, ved at vælge 'Kommunikation' i hovedmenuen og dernæst den kommunikationsskabelon, som du ønsker at redigere (læs her, hvordan du opretter og redigerer dine kommunikationsskabeloner).

Når du har klikket dig ind på den relevante kommunikationsskabelon finder du punktet 'Bekræftelse i email'. Det er her, du kan redigere den email-bekræftelse, som sendes ud til giverne – og altså her, at du med fordel kan indsætte det dybe link til en forudfyldt medlemsformular.
I stedet for at indsætte det lange, dybe link i teksten kan du skjule det bag teksten ved at trykke på kædeikonet, som markeret på billedet herunder.


emailbekr_ftelse_link_til_forudfyldt_formular.jpg

Skriv for eksempel:

https://onlinefundraising.dk/showcase/?pre_project=46&pre_name=navn&pre_email=email&pre_method=agreement&pre_form=7136 

(pre_method=agreement, fordi det drejer sig om medlemskab, og pre_form skal henvise til medlemsskabsformular)
Se flere eksempler på, hvor det kan være relevant at bruge dybe links, her.