Eksporter indbetalingsoplysninger fra OnlineFundraising

Har du brug for at trække indbetalingsoplysninger ud af OnlineFundraising? Her kan du læse, hvordan du eksporterer indbetalingsoplysninger fra OnlineFundraising i en CSV-fil. Har du problemer med din eksport-fil, kan du se nederst i artiklen. 

Find indbetalinger

Du finder dine indbetalinger ved at klikke på menupunktet 'Indbetalinger' i OnlineFundraisings hovedmenu.

Sk_rmbillede_08_08_17_10_04.jpg 

Filtrer indbetalinger

1. Vis opkrævede, uafsluttede eller alle indbetalinger?

Under 'Indbetalinger' finder du en liste over de indbetalinger, der er registreret i OnlineFundraising. 

Her har du mulighed for at vælge 'Opkrævet', 'Uafsluttet' eller 'Alle'. 

Vælger du 'Alle', kan du se alle de tilkendegivelser om indbetaling, som er givet. Dette dækker også over de indbetalinger, som stadig er under behandling (for eksempel betalingsaftaler, som ligger til godkendelse hos PBS), samt indbetalinger, som er blevet afvist.

Er du interesseret i kun at se de gennemførte betalinger, så vælg 'Opkrævet' i den øverste bjælke.

Er du derimod interesseret i at se de betalinger som er fejlet, så vælg 'Uafsluttet'. 

Indbetalinger_-_Demo_-_Online_Fundraising.png

1. Filtrer efter dato, betalingstype eller -middel 

Du har også mulighed for at filtrere indbetalingerne efter en række andre parametre. For at få disse parametre vist, skal du klikke på knappen 'Søg og filtrer'.

Indbetalinger_-_Demo_-_Online_Fundraising.png

Ønsker du kun at eksportere de indbetalinger, der er givet i en bestemt måned, så vælg denne måned i dropdownmenuen 'Alle datoer'.

Ligeledes har du mulighed for at filtrere indbetalingerne efter betalingstype (enkeltbetaling eller betalingsaftale), betalingsmiddel eller projekt.

Når du har valgt de parametre, du ønsker at filtrere indbetalingerne efter, så tryk på 'Filtrer'.

Eksporter indbetalinger

Når du har filtreret indbetalingerne, så listen på skærmen viser de indbetalinger, du ønsker at eksportere, tryk da på knappen 'Sæt eksport i kø'.

Indbetalinger_-_Demo_-_Online_Fundraising.png

En CSV-fil med de relevante betalingsinformationer vil nu blive dannet. Når filen er dannet, bliver den automatisk downloadet til din computer. Filer i CSV-format kan åbnes i Excel.

Husk at være opmærksom på, hvordan du håndterer filen, da den indeholder personfølsomme oplysninger. 

Virker din CSV-eksport ikke? 

Hvis du har problemer med at åbne din CSV-fil, kan det skyldes, at du benytter Internet Explorer. Når du sætter eksport i kø, vil der åbne en notifikation op på siden, der spørger om du vil åbne eller gemme filen - som vist på nedenstående screenshot. I Internet Explorer kan der nogle gange opleves problemer med denne notifikation - du kan derfor forsøge at åbne den i en anden browser. 

Sk_rmbillede_2018-10-31_kl__12_50_32.png

Har du fortsat problemer, er du altid velkommen til at kontakte os på support@onlinefundraising.dk.