Hvordan fakturerer I tid brugt?

OnlineFundraising er lavet med det formål at gøre det let at håndtere donationer. Derfor stræber vi efter at gøre jer mest muligt selvkørende, så I selv vælger, hvornår I får værdi af hjælp fra os.

Et godt og langt samarbejde skabes bedst, når spillereglerne er helt tydelige – ikke mindst når det kommer til økonomien. Derfor vil vi gerne være helt transparente på, hvordan vi vurderer, hvornår tid, vi bruger, bliver faktureret til kunden. Til det formål deler vi her vores interne regel for vurdering af tid.

Den gyldne regel: "Fair afregning af tid brugt og kun det."

På din regning

Når vi hjælper på timetakst, gør vi det under følgende forudsætninger 

Timetakst 900 kr./t 
Afregnes fra Påbegyndt 10 min.
Faktureres Hver måned

 

Vi hjælper på mange forskellige kommunikationskanaler

Telefon Timebetalt
E-mail Timebetalt
Chat Timebetalt
Webinarer Betalt plads
Hjælpecenter Gratis

 

Ofte falder hjælpen i disse kategorier.

Support 

Support på OnlineFundraising er ikke inkluderet i abonnementet. I stedet kan du finde gratis hjælp i hjælpecenteret, der løbende udbygges.

Data og betalinger

OnlineFundraisings mål er at sikre flest mulige succesfulde betalinger. Desværre kan mange ting påvirke, hvorvidt betalinger går som forventet. Derfor kan der opstå spørgsmål og ønske om opfølgning.

Det hjælper vi meget gerne med at afklare.

Udvikling

Fundraisingbureauet hjælper gerne med udviklingsopgaver, der kan supplere den almindelige funktionalitet. Alt tid brugt hertil, samt efterfølgende tilpasning og håndtering af unik kode.

Rådgivning

Vi hjælper gerne med både taktiske og strategiske råd omkring fundraising og brugen af OnlineFundraising.  

På vores regning

Der er også situationer, hvor det er os, der betaler regningen. Det gør sig gældende ved

Salg

Så længe vi er ved at fortælle dig om vores produkter, så er det selvfølgelig på vores regning. Når vi begynder at sætte din løsning op, så skifter det lige så naturligt til supporttid.

Support på vores regning

  1. Tekniske fejl – Opstår der et teknisk problem med OnlineFundraisings kernefunktionalitet, laves dette uden beregning.
  2. Dataproblemer – Hvis vi føler, at data ikke lever op til, hvad vi stræber efter ud fra situationens givne muligheder, giver vi enten delvis eller fuld rabat på tiden brugt.

Vi håber, denne afklaring kan være med til at sikre, at du får mest muligt for dine penge, og at vi fortsat kan være partner med jer i mange år frem.

De bedste hilsner
Stephan
Direktør