For at modtage betalinger via MobilePay Subscriptions skal din organisation være oprettet hos MobilePay. Har din organisation allerede en konto hos MobilePay, kan du springe trin 1 over og logge ind på din konto. Vær opmærksom på, at du skal have Business/MyShop for at kunne bruge Subscriptions (faste betalinger).
Trin 1: Opret en konto hos MobilePay eller log ind i MobilePay-portalen
For at oprette din organisation hos MobilePay skal du følge dette link: Tilmeld din organisation hos MobilePay.
For at komme i gang med MobilePay, skal du indsende følgende oplysninger:
- Koncerndiagram: Hvis din organisation er ejet af en eller flere virksomheder, skal du indsende et koncerndiagram med CVR/CPR-numre, ejerandele og stemmerettigheder i procent på de virksomheder og personer med ejerandel og stemmerettigheder på 10% eller derover.
-
Identifikationsdokumenter: For hver person med mere end 25% ejerskab eller kontrol skal I indsende en kopi af gyldigt pas eller kørekort samt sundhedskort (to styk ID pr. person). Det samme gælder for tegningsberettigede og administrerende direktør, hvis ingen ejer mere end 25%
- Bemærk: Sundhedskort skal være udsted efter d. 1. august 2014
- Alle dokumenter skal være i god billedkvalitet med tydelige og læsbare bogstaver og tal.
Har du spørgsmål, kan du kontakte MobilePay på tlf. 4514 4440 på hverdage mellem kl. 09.00 – 16.00.
Trin 2: Tilføj Subscriptions hos MobilePay
Når du har oprettet din bruger eller logget ind, vælger du "Bestil løsninger".
Herefter vælger du "Regninger og faste betalinger" under "Andre løsninger"
Nu er der blot tilbage at udfylde bestillingen. Husk at klikke af under "Donationer", hvis din organisation skal modtage donationer.
Under “Integrering af løsningen” vælger du “Jeg bruger en officiel partner og vælger den fra listen” – og efterfølgende vælger du “OnlineFundraising” fra listen.
Trin 3: Tilføj MobilePay Subscriptions til OnlineFundraising
Når MobilePay bekræfter, at I er klar til faste betalinger, skal I kontakte os på support@onlinefundraising.dk. Vi skal bruge jeres MSN-nummer, som I finder i portalen her:
Obs. der kan kun være én integrator pr. MobilePay Subscriptions-konto.
Vær særligt opmærksomme på valg af udbetaling
OBS: Hvis I vælger, at pengene skal udbetales straks, vil det ikke være muligt at refundere beløbet via OnlineFundraising. Derfor anbefaler vi ikke denne model.