Hvem har tilmeldt sig jeres nyhedsbrev?

Kan du ikke lige regne ud, hvordan du ser, hvilke givere der har tilmeldt sig jeres nyhedsbrev? Guiden her har svaret.

1. Se modtaget info

Da det er i forbindelse med, at de udfylder en formular, at giverne tilmelder sig jeres nyhedsbrev, skal du lede under 'Modtaget info' for at se, hvem der har givet tilladelse. Det er nemlig her under 'Modtaget info', du finder den information, som givere har indtastet på jeres formularer. 

Vælg 'Modtaget info' i OnlineFundraisingshovedmenu. 

Modtaget_info.png

2. Søg og filtrer

Øverst på siden 'Modtaget info' finder du knappen 'Søg og filtrer' markeret med en lup. Klikker du på den, kommer en boks frem, hvor du i dropdownmenuer kan vælge en række parametre, som du kan bruge til at filtrere informationerne, så du f.eks. kun får vist info modtaget i en afgrænset periode eller på en specifik formular. 

Når du har valgt de ønskede filtre, klik da på knappen 'Filtrer'. 

Modtaget_info.png

3. Eksporter

Når du har klikket på 'Filtrer' får du vist en liste over de informationer som er modtaget i den relevante periode, på det aktuelle projekt eller en specifik formular. For at se, hvem der her har givet tilladelse til, at I sender dem emails, skal du eksportere oplysningerne.

Det gør du ved at klikke på knappen 'Sæt eksport i kø'. 

Herefter downloades en csv-fil, som du kan læse i f.eks. Excel, med de pågældende oplysninger. 

I filen her finder du en liste over alle de oplysninger, som giverne har opgivet – herunder, om de har givet jer tilladelse til at sende dem jeres nyhedsbrev. 

Modtaget_info.png

Bruger I MailChimp?

Hvis I bruger MailChimp til at sende jeres nyhedsbrev, så kan I integrere OnlineFundraising med jeres MailChimp-konto, så tilmeldinger til nyhedsbrev bliver overført automatisk til jeres MailChimp liste. 

Læs her, hvordan du integrerer OnlineFundraising med MailChimp.