SCA og betalingkort

 

D. 14. september 2019 skal EU’s betalingsdirektiv PSD2 være implementeret. Den nye lovgivning indeholder krav om stærk kundeidentifikation (SCA) ved oprettelse af betalingsaftaler. Her kan du læse om, hvad det kommer til at betyde for aftaler, som oprettes med betalingskort.

Hvad er SCA og PSD2? Læs mere her.  

Den gode nyhed først: I skal ikke foretage jer noget!

Når det kommer til kortbetalinger, skal I ikke foretage jer noget – vi har styr på det. I skal blot vide, at givere og medlemmer, som giver over 450 kr. vil modtage en sms-besked med en kode, de skal indtaste i betalingsvinduet. 

Bruger I også betalingsservice, er der muligvis nogle arbejdsgange, der kommer til at ændre sig i den forbindelse. Du kan læse mere om betalingsservice og SCA her

Hvad kommer det til at betyde for giveren?

Når givere eller medlemmer opretter en fast betalingsaftale med betalingskort på over 450 kr. får de en kode på sms, som de skal indtaste i formularens betalingsvindue i et 3D secure-felt.

3D secure er en samlebetegnelse for en række løsninger som Verified by Visa, Dankort Secured by Nets, Mastercard Identity Check osv. Løsningerne er forskellige og afhænger af, hvilket betalingskort der benyttes, men for kortholder er det nogenlunde den samme oplevelse. 

Giveren skal kun verificere sig med en sms-kode når de opretter betalingsaftalen. Følgende opkrævninger kræver ikke SCA, og de vil derfor ikke blive bedt om at verificere sig igen. 

Har du nogen spørgsmål, så er du altid velkommen til at skrive til os på support@fundraisingbureauet.dk.