Kampagner

Hvordan opsætter jeg en takkeside?

Senest redigeret:

Denne guide er til dig, der ønsker at opsætte en takkeside på din hjemmeside, hvor kvitteringen og takketeksten fra OnlineFundraising vises.

Takkesiden er den side, giveren/medlemmet kommer til, når de succesfuldt har færdigudfyldt en formular.

Step 1: Download kvitteringsscript

Det første du skal gøre er at downloade det script, du skal bruge til at indlejre formularens kvittering på din takkeside:

1. Vælg 
Form builder i OnlineFundraisings hovedmenu

2. Klik på Download receipt script, som du finder øverst til højre på siden ([1] på skærmbilledet herunder). 

Sk_rmbillede_2020-07-22_kl._15.29.51.png

Kvitteringsscriptet bliver nu downloadet til din computer i form af en .txt fil.

Step 2: Sæt scriptet ind på takkesiden på din hjemmeside

Næste skridt er at kopiere tekst-indholdet i den downloadede fil ind på jeres hjemmeside, dér hvor du ønsker formularens kvittering og takketekst vist.

Vi går her ud fra, at du allerede har oprettet en underside på din hjemmeside til formålet med en passende titel (det kunne være eksempelvis [JeresDomæne].dk/tak). 

1. Naviger til den side, hvor du kan ændre indholdet for takkesiden.

2. Hvis muligt: vælg tekst-editor. De fleste editors (der hvor du skriver din tekst) giver muligheden for at man kan vælge mellem at indsætte kode. I nedenstående video kan du se et eksempel på, hvordan det kan se ud. Det er for at sikre, at editoren ikke ændrer eller fjerner de tegn, som koden består af.

3. Kopier og indsæt hele indholdet af .txt filen, som du lige har hentet ned, og gem dine ændringer.

editor-valg.gif

Efter du har indsat ovenstående script, vil du kunne navigere til siden og se en tom side. Det betyder, at alt er korrekt sat op.

Step 3: Indstil takkesiden for formularen

Hvilken URL-adresse giveren/medlemmet lander på, efter de har gennemført formularen, styres af formularens purpose(s). Du kan læse mere om purposes her

Sådan indstiller du takkesiden:

1. Vælg Form builder i OnlineFundraisings hovedmenu

2. Vælg den formular, du ønsker at indstille takkesiden for

2. Naviger til fanen Purposes og fold menuen ud, hvis den ikke allerede er det

3. Skriv URL-adressen for takkesiden under det/de relevante purpose(s)

purpose.png

Husk at gemme dine ændringer.