Denne guide er til dig, der ønsker at oprette en kollega eller samarbejdspartner som bruger i jeres OnlineFundraising. Der er ingen begrænsning for, hvor mange brugere I kan oprette i systemet, og I kan altid ændre eller slette oplysninger om brugeren.
1. Gå til opsætning af ny bruger
Det første du skal gøre, når du vil oprette en ny bruger, er at gå til menupunktet Users.
Vælg dernæst Add New øverst i højre hjørne som vist nedenfor.
2. Udfyld de påkrævede felter
Udfyldt oplysningerne om den person, du ønsker at oprette som bruger. Vær opmærksom på, at brugernavnet ikke kan ændres efterfølgende. Undgå desuden specialtegn samt Æ, Ø og Å.
Vi oplever nogle gange, at en bruger ikke modtager den aktiverings-e-mail, som OnlineFundraising sender, når man opretter en ny bruger. Derfor anbefaler vi, at I trykker på Show password og angiver et midlertidigt kodeord (eksempelvis: skiftdennekode). Bed din kollega logge ind med det nyoprettede kodeord og skifte det med det samme.
3. Gem oplysningerne og opret brugeren
Når du har udfyldt ovenstående, klikker du Add New User nederst på siden.
Vi anbefaler, at du derefter sender den pågældende bruger en e-mail med informationerne, da vi som nævnt indimellem oplever, at brugeren ikke modtager e-mailen ved brugeroprettelsen.