Tidspunktet for, hvornår du kan se en indbetaling fra OnlineFundraising på din bankkonto, afhænger af, hvilket betalingsmiddel der er brugt.
Gå direkte til:
Betalingskort
Hvornår udbetalingen sker, afhænger af, hvordan I håndterer betalingskort. Er du i tvivl, så kontakt os på support@onlinefundraising.dk.
Nets Easy
Når du modtager betalinger via Nets Easy, kan udbetalingstiden være op til 30 bankdage efter betalingen er trukket. Det gælder, uanset om betalingen er sket med Mastercard, Visa eller Dankort.
Bambora
Udbetalingstiden med Bambora afhænger af korttypen:
-
Dankort
Betalinger med Dankort trækkes med det samme og kan ses på jeres konto den næste bankdag. -
Visa/Mastercard
Hvornår en betaling med Visa eller Mastercard udbetales til jeres konto afhænger af jeres indløsningsaftale. Hvis du ønsker mere information, skal du kontakte din indløser.
MobilePay Online
Betalinger via MobilePay Online (enkeltbetalinger via din hjemmeside eller en formular) udbetales afhængigt af det kort, giveren/medlemmet bruger i MobilePay.
MobilePay Subscriptions
Ved MobilePay Subscriptions (gentagne træk med MobilePay) sker udbetalingen efter én til to bankdage, og de udbetales i batches.
Refundering af betalinger
Hvis du skal refundere en betaling via OnlineFundraising, skal indstillingen for udbetaling hos MobilePay sættes til "Dagligt". Hvis den er sat til "Enkeltvis (med det samme)", kan du ikke refundere beløbet hos os.
Sms-betalinger
For sms-betalinger, inklusive sms keywords, kan pengene ses på din konto efter løbende måned + en måned. Udbetaling sker i batches.
smsCPH (OnlineFundraising) håndterer udbetalingen. Hvis du ønsker pengene udbetalt til en anden konto, kontakt os.
Betalingsservice
For Betalingsservice er flowet således:
- Pengene trækkes første bankdag i måneden
- Pengene hæves anden bankdag i måneden
- Pengene kan ses på kontoen tredje bankdag i måneden
Har du spørgsmål? Tøv ikke med at kontakte os på support@onlinefundraising.dk.