OnlineFundraising indeholder en historik over notifikationer og bekræftelser, der sendes ud via email. Emailhistorikken er brugbar i forhold til at inspicere at emails bliver sendt ud som forventet, samt håndtere henvendelser fra personer, der for eksempel mener at de mangler at få en email eller mod forventning har fået en email fra din organisation.
Bemærk: Det er ikke muligt at se emailhistorikken på kontaktniveau i OnlineFundraising. Der er ligeledes ikke muligt at eksportere emailhistorik fra OnlineFundraising. For at opnå detaljeret indsigt i jeres emaildusendelser, så anbefaler vi at benytte et eksternt system.
Forstå emailhistorikken
Historikken giver et hurtigt og overskueligt indblik i:
- Hvornår email er sendt (Created)
- Hvordan det er gået med udsendelse fra systemet (State)
- Leveringsstatus for email (Status)
- Modtageremail (Receiver email)
- Emne (Subject)
Det er også muligt at efterse emailens indhold.
Få overblik over sendte emails
Du finder emailhistorikken inde i Communications.
Emailhistorikken er farvekodet baseret på status for afsendelsen. Du kan nemt filtrere ud fra status via dropdown-menuen Any status.
Bemærk: OnlineFundraising sporer kun den overordnede leveringsstatus for en email, og historikken indeholder således ikke information om det videre forløb efter emailen er leveret (for eksempel om den er åbnet af modtager).
Dyk ned i emailhistorikken
Det er muligt at filtrere og søge i emailhistorikken. Et almindeligt scenarie er, at man skal undersøge om en email er blevet afsendt til en specifik person. Indtast personens email i søgefeltet for at fremsøge den eller de emails, der er blevet sendt fra OnlineFundraising til den pågældende email. Hele mailadressen skal være indtastet før søgningen kan foretages.
Emailhistorikken indeholder detaljer for den enkelte email i form af:
- Mail events: Emailens forløb efter den er blevet sendt fra OnlineFundraising (frem til at den er blevet leveret)
- Connections: Alt efter hvilken type hændelse emailen er sendt ud i forbindelse med, så kan du finde koblingen til betalingsaftalen, betalingen og kommunikationen her.
- Email body: Emailens indhold efter data er flettet ind.