Modtager du allerede data fra MobilePay nummer i OnlineFundraising (via PaymentReceiver), men har oprettet et ekstra nummer? Så er dette guiden for dig!
Har du ikke allerede oprettet såkaldte credentials, skal du først følge dén guide. Vær opmærksom på, at der er stor forskel på processen, hvis du skal modtage dele af nummeret + beløb eller det fulde telefonnummer.
Tilføj partneradgang og tilpas rapport
Start med at logge ind på MobilePays portal. Når det nye nummer/salgssted er oprettet, skal du:
- Tilføje partneradgang til det pågældende nummer. Vælg Rapporter og fanen Regnskabspartnere. Klik på Rediger Partneradgang.
Søg efter OnlineFundraising, og tilpas indstillingerne, så dit nye nummer er inkluderet i de rapporter, vi kan trække. - Tilpas indstillinger for det nye nummer, så du inkluderer de ønskede data. Default er fire cifre + beløb. Ønsker du det fulde telefonnummer, skal du dels have fulgt guiden her, dels give din tilladelse til, at vi modtager den fulde rapport. Det tilpasser du under salgsstedet, hvor du vælger Fuld donationsrapport (obs på merudgift):
Tilføj ny processor i OnlineFundraising
Herefter mangler du blot at tilføje det nye nummer i OnlineFundraising. Login, og gå til menupunktet Payment Receiver. Her vælger du fanen Processors:
Klik på Add new i højre side.
Nu vises en pop-op, hvor du kan oprette dit nye nummer:
- Processor name: Det navn, du vil bruge til at identificere det pågældende MobilePay-nummer. Vælg et navn, der giver mening for din organisation – fx "MobilePay xxxxx - Kampagne A".
-
Select credential: Her skal du sørge for at vælge korrekt credential, alt efter om du ønsker det fulde telefonnummer (Donation API) eller kun fire cifre + beløb (billigere).
Har du ikke flere valgmuligheder her? Så følg denne guide for at få det fulde telefonnummer og denne, hvis du kan nøjes med fire cifre.
- Detail (number): Her indtaster du det specifikke MobilePay-nummer, du ønsker at tilføje
- Purpose acc. code: Tilføj den formålskode, I bruger til det relevante nr., og som skal hjælpe med at identificere, hvad formålet af betalingen er. Læs mere her
- Metadata: Ekstra data, du kan knytte til nummeret for at gøre det lettere at identificere og kategorisere dem – fx i dit CRM-system
Til sidst klikker du Save øverst i højre hjørne, og dit MobilePay-nummer vil nu være tilføjet som en processor i OnlineFundraising.