Et godt og langt samarbejde skabes bedst, når spillereglerne er tydelige – ikke mindst når det kommer til økonomi. Derfor ønsker vi at være helt transparente omkring, hvordan vi vurderer og fakturerer den tid, vi bruger på at hjælpe vores kunder.
Den gyldne regel: "Fair afregning af tid brugt – og kun det."
OnlineFundraising er lavet med det formål at gøre det nemt at håndtere donationer. Derfor stræber vi efter at gøre jer mest muligt selvkørende, så I selv vælger, hvornår I får værdi af hjælp fra os. Vi er også meget opmærksomme på, at jeres indsamlede kroner går til netop formålet.
På din regning
Når vi hjælper på timetakst, skelner vi mellem almindelig support, fundraising-support og backend-udvikling.
Almindelig support dækker typisk over spørgsmål og mindre tilretninger – fx justeringer i formularer, hjælp til at tilføje flere betalingsmidler eller spørgsmål til workflows i Kommunikation og Onboarding.
Fundraising-support handler om de lidt tungere opgaver – fx datamigrationer, alt hvad der kræver Jira, udvikling af små utilities eller andre opgaver, hvor der skal skrives kode. Det kan også være konsulentbistand, hvor du bruger os som en ekstra kollega – til sparring om den bedste indsamlingsmetode, ny strategi, marketing automation eller lignende.
Backend-udvikling er der, hvor vores mest nørdede udviklere kommer i spil. Her er timeprisen højere – simpelthen fordi vi helst bruger deres tid på at udvikle platformen til gavn for alle. Opgaver i denne kategori bliver altid klart beskrevet og godkendt, før vi går i gang.
| Timetakst |
880 kr./t. ved almindelig support 1090 kr./t. ved fundraising-support 1590 kr/t ved backend-udvikling |
| Afregnes fra | Påbegyndt 15 min. for konsulenter og support, påbegyndt 30 min. for udviklere |
| Faktureres | Hver måned |
Vi hjælper på mange forskellige kommunikationskanaler.
| Timebetalt | |
| Telefon | Timebetalt |
| Webinarer | Gratis/betalt plads |
| Hjælpecenter | Gratis |
Ofte falder hjælpen i disse kategorier.
Support
Support på OnlineFundraising er ikke inkluderet i abonnementet. I stedet kan du finde gratis hjælp i vores supportunivers, hvor vi løbende udgiver guides og videoer.
Data og betalinger
OnlineFundraisings mål er at sikre flest mulige succesfulde betalinger. Mange faktorer kan dog påvirke betalingernes succes, og vi hjælper meget gerne med at afklare spørgsmål og følge op.
Udvikling
OnlineFundraising hjælper gerne med udviklingsopgaver, der kan supplere den almindelige funktionalitet. Tid brugt på udvikling, tilpasning og håndtering af unik kode faktureres som udvikling.
Rådgivning
Vi hjælper gerne med både taktiske og strategiske råd omkring fundraising og brugen af OnlineFundraising.
På vores regning
Der er også situationer, hvor det er os, der betaler regningen. Det gør sig gældende ved:
Salg
Når vi fortæller dig om vores produkter, er det på vores regning. Når vi begynder at sætte din løsning op, skifter det til supporttid.
Support på vores regning
- Tekniske fejl: Opstår der et teknisk problem med OnlineFundraisings kernefunktionalitet, løser vi det uden beregning.
- Dataproblemer: Hvis data ikke lever op til vores standarder, giver vi delvis eller fuld rabat på den brugte tid.
Vi håber, at denne afklaring kan være med til at sikre, at du får mest muligt for dine penge, og at vi fortsat kan være partner med jer i mange år frem.
Hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte os.