Betalingskanaler

Skal jeg flytte eksisterende Betalingsservice-aftaler til OnlineFundraising?

Senest redigeret:

OnlineFundraising hjælper din organisation med at tilbyde flere betalingsmidler på tværs af dine hvervningskanaler, såsom hjemmeside, telemarketing og medlemsservice. Når en ny organisation benytter OnlineFundraising, håndterer de ofte allerede Betalingsservice i deres eksisterende system, fx deres CRM-system. Spørgmålet er så, hvor disse aftaler bedst håndteres fremover. 

Derfor skal du flytte Betalingsservice til OnlineFundraising

Vi anbefaler, at du flytter Betalingsservice til OnlineFundraising. Det er der flere grunde til. 

1. Automatisk daglig afsendelse af nye aftaler til Betalingsservice (605- og 603-filer)

Hver gang en giver eller et medlem tilmelder sig Betalingsservice gennem OnlineFundraising, sender systemet automatisk besked til Betalingsservice med det samme. Det betyder, at du får svar allerede dagen efter, og svaret (603-filen) indlæses automatisk i OnlineFundraising.

Det sparer dig tid og giver dig mulighed for at respondere hurtigere ved fejloprettelser. Vi ved fra telemarketing, at jo hurtigere du følger op på en fejlet betalingsaftale, jo større chance er der for at redde betalingsaftalen hos giveren.

2. Automatisk afsendelse af indbetalinger (601- og 602-filer)

OnlineFundraising giver automatisk Betalingsservice besked om, hvilke betalinger der skal opkræves hver måned. Det betyder, at du ikke er afhængig af, at den rigtige medarbejder er på arbejde lige op til Betalingsservices deadline. 

Ofte ser vi også, at det tager timevis at klargøre oplysningerne til Betalingsservice og sikre sig, at alt er korrekt. Med OnlineFundraising bliver alle aktive betalingsaftaler automatisk trukket rettidigt, og du sparer lønkronerne og bekymringerne.

3. Mere info om fejl

OnlineFundraising lytter på alle relevante informationer fra Betalingsservice på tværs af de mange filer, der kan fås (602, 603, 621 og 686). Det betyder, at du har fuldt indblik i, hvilke betalinger der gik galt og hvorfor. Alt denne data er automatisk tilstede i OnlineFundraising og kan hentes ind i dit CRM-system igennem vores API.

4. Forenklede arbejdsgange når alle betalinger håndteres ens uanset kanal

Ønsker du at benytte OnlineFundraising til andre betalingskanaler, såsom MobilePay Subscriptions, kort og sms, betyder det, at mange aktører skal vide, hvordan man retter og afslutter en betalingsaftale i OnlineFundraising. Hvis du kører Betalingsservice på anden vis, skal alle disse aktører være bekendt med flere arbejdsgange. 

Når et medlem ringer ind og vil stoppe sin betalingsaftale, hvor skal medlemsservice så stoppe aftalen henne? Hvis Telemarketing ringer ud og følger op på en fejlet betalingsaftale, hvordan genopretter de så den gamle aftale? 

Hvis du håndterer Betalingsservice et andet sted end OnlineFundraising, vil svarene på ovenstående spørgsmål være forskellige, alt efter betalingsmiddel. Det øger kompleksiteten og dermed risikoen for fejl.

Din bogholder vil også sætte pris på, at data om betalinger ensrettes på tværs af alle betalingskanaler.

5. Benyt Betalingsservice i e-Boks

Betalingsservice har lanceret en integration til e-Boks, der gør det muligt at oprette betalingsservice aftaler og undgå fejl på reg. og kontonr. Har du OnlineFundraising, er BS e-Boks integrationen med som en gratis tilføjelse og bagt helt ind i vores Onboarding-modul, der hjælper med at oprette betalingsaftaler med telemarketing og gadehvervning. 

Andre hensyn

Der kan selvfølgelig være forhold, der gør, at OnlineFundraising alligevel ikke er et godt match for jeres Betalingsserviceaftaler.

Økonomi

Har du mange Betalingsserviceaftaler, medfører det, at den samlede pris for OnlineFundraising stiger. 

Du kan se OnlineFundraising's pris her.

Det skal ses i lyset af de sparede arbejdsgange og den sikkerhed, der ligger i en automatisk og ensrettet håndtering, som beskrevet ovenfor.

Girokort

Hvis du ønsker løbende at tilbyde flere mennesker at betale med Girokort igennem Betalingsservice, så er OnlineFundraising ikke et godt match. Vi håndterer kun jeres eksisterende girokort-aftaler, men har bevidst valgt at arbejde med at finde gode alternativer til Girokort fremfor at understøtte, at I opretter flere girokort-"aftaler". Hvis I er vant til girokort, så tager vi gerne en snak om, hvordan I ellers kan komme i mål, men ønsker I at fortsætte specifikt med dette, så kan OnlineFundraising ikke hjælpe jer. 

Opsummering

Alt i alt, så mener vi, der er rigtig gode grunde til at flytte Betalingsservice-håndteringen til OnlineFundraising. I sidste ende er det dog vigtigt, at I vælger det, der passer jeres organisation bedst. Uanset hvad så hjælper vi jer gerne i mål med det ansvar, I ønsker at placere hos os.

 

Var denne artikel en hjælp?

0 ud af 0 fandt dette nyttigt