Denne guide gennemgår, hvordan du sætter ind formular ind på din hjemmeside ved at downloade og indsætte et script fra OnlineFundraising.
Trin 1: Download formularens script fra OnlineFundraising
Det første du skal gøre er at hente det script, du skal bruge til at indlejre din formular:
1. Vælg Form builder i OnlineFundraisings hovedmenu.
2. Vælg den formular, du ønsker at indlejre. Du kommer nu til den side, hvor du kan redigere den valgte formular.
3. Klik på knappen Download embed script, som du finder i højre side under Actions.
Formularens script bliver nu downloadet til din computer som en .txt-fil.
Trin 2: Indsæt scriptet på din hjemmeside
Du skal nu kopiere indholdet af den downloadede fil og sætte det ind på din hjemmeside, hvor du ønsker formularen vist.
1. Naviger til den side på din hjemmeside, hvor du kan ændre indholdet.
2. Hvis muligt: Vælg tekst-editor. De fleste editors giver mulighed for at indsætte kode. I nedenstående grafik kan du se et eksempel på, hvordan det kan se ud. Det sikrer, at editoren ikke ændrer eller fjerner de tegn, som koden indeholder.
3. Kopier og indsæt hele indholdet af .txt-filen, som du har hentet ned, og gem så dine ændringer.
Når formularen er indsat, kan du navigere til siden og se, at formularen er live. Alle rettelser du laver til formularen i OnlineFundraising, vil slå igennem med det samme.
Hvis du ikke kan se formularen, kan det skyldes, at jeres editor ikke tillader dig at skrive kode. Tag først fat i jeres webansvarlig og efterfølgende i os.
Husk at opsætte en takkeside
Har du oprettet en takkeside, hvor du gerne vil have vist kvitteringen og takketeksten, du har indstillet i OnlineFundraising? Så husk, at du også skal indsætte et kvitteringsscript på siden. Se guiden: Sådan opsætter du en takkeside.