Standard tracking i OnlineFundraising foregår gennem brug af Google Tag Manager (GTM). Denne artikel guider dig igennem opsætningen. Vi viser også, hvordan du håndterer consent, så du sikrer, at der ikke sendes tracking, hvis dine besøgende har fravalgt det i deres cookie-samtykke. Det gøres ved, at OnlineFundraising gør relevant data tilgængelig i datalaget til Google Tag Manager (GTM) på alle takkesider, hvor OnlineFundraisings kvitteringsscript er indlejret. Læs evt. mere her.
Forberedelse
Inden du går videre, skal du gennemgå følgende trin:
- Indsæt ContainerId for GTM i settings i OnlineFundraising
- Sæt en Success landing page for alle formål på alle formularer
- Indsæt OnlineFundraisings kvitteringsscript på dine succes landing pages
Når disse tre kriterier er opfyldt, vil datalayer på landingssiden være fyldt med følgende information:
Key | Eksempel på data |
of_agreement_frequency | monthly |
of_agreement_name | Christians vej til kongressen |
of_amount | 1 |
of_currency | DKK |
of_data_set_guid | e11d110e-9c3d-4aea-87ea-4872903a3ed9 |
of_embed_url | http://demo.devflowtwo.com/gtmtest/ |
of_form | 8 |
of_oneoff | no |
of_payment_method | Test |
of_payment_session_guid | bd7c66be-e309-49bc-8fe4-ffbcc157216c |
of_payment_status | success |
of_payment_type | payment/agreement/message |
of_purpose_accounting_code | pac2 |
of_purpose_name | Christians vej til kongressen |
of_vat | 0 |
Ekstra variabel
Det er muligt at få ét valgfrit datapunkt med fra formularen. Det gøres ved at indsætte et felt i formularen med "reference": datalayer_var_1.
Hermed er følgende også tilgængeligt i datalayer:
of_datalayer_var_1 | (data fra datalayer_var_1 feltet) |
Opsætning af GTM
Ovenstående data alene giver ikke nogen tracking, men det gør det muligt at opsætte GTM præcis som ønsket – både til f.eks. Google Analytics 4 og Facebook Pixel. I bunden af denne artikel finder du en vedhæftning med en eksport af en container, der benytter ovenstående variabler til at sætte event og eCommerce tracking i Google Analytics samt Facebook Pixel.
Du skal indsætte egne værdier i følgende variabler:
- Google Analytics Tracking_ID
- Facebook Pixel ID
"Abandon Cart"
Med OnlineFundraising Google Analytics tracking har man indtil nu kunnet få event og page views, når en giver indsendte formularen, men endnu ikke havde færdiggjort betalingen. Det kan bruges til remarketing mod givere, der har været tæt på at donere, men ikke gennemførte betalingen.
Da tracking nu først sker ved succes, går den nuance tabt. Det er der desværre ikke meget at gøre ved på nuværende tidspunkt, hvor browserne kæmper om at stramme mest op om cross-domain tracking.
Alternativt kan du anskue givere, som lander på kampagnesiden, men ikke gennemfører en betaling, som "abandon card".
Webinar
Ønsker du at tracke dine OnlineFundraising-formularer? Så anbefaler vi dig at se vores webinar om opsætning af Google Tag Manager og Facebook Conversion API.
Det kan du blive klogere på:
- Forberedelse af OnlineFundraising
- Opsætning af Google Tag Manager, så events, transactions og page views sendes korrekt til Google og Facebook
- Opsætning af Facebook Conversion API og tilpasning af dit eksisterende Pixel, så du ikke får dubletter
- Sådan tester du din Tag Manager-opsætning.