Betalingsservice

Sådan skifter du dataleverandør

Senest redigeret:

Hvordan skifter jeg dataleverandør? 

I denne guide gennemgår vi, hvordan du skifter dataleverandør til OnlineFundraising. Er du ikke blevet henvist af os til denne guide, men ønsker du at lade os håndtere jeres Betalingsservice-aftaler, så kontakt os på support@onlinefundraising.dk.

I vores samarbejde beslutter vi sammen, hvilken måned dataleverandør-skiftet skal foregå. Betalingsservice har en behandlingstid på op til 10 hverdage, og overdragelsen skal ligge mellem d. 10 til d. 14 i måneden. 

Trin 1: Underskriv fuldmagt og send informationer

1.1: Underskriv fuldmagten 

Start med at hente Betalingsservices Dataleverandøraftale her: Skift dataleverandør. 

underskriv-fuldmagt-1.png

Du udfylder pdf'en på følgende måde: 

  • Virksomhedens/foreningens navn og CVR-nr. (fuldmagtsgiver): Udfyld dine informationer 
  • Fuldmagtsgivers underskrift (er): Som følge af jeres vedtægter skal de tegningsberettigede underskrive
  • Fuldmagt gives til: OnlineFundraising ApS - CVR 37273457 

Den udfyldte pdf sendes i den samtaletråd, du har med os sammen med

  • Foreningens vedtægter
  • Referat af seneste generalforsamling, hvor af bestyrelsens sammensætning skal fremgå, eller fuldstændig bestyrelses oversigt

1.2: Send BS-informationer til os

For at vi kan oprette jer korrekt i OnlineFundraising og efterfølgende sende anmodningen til Betalingsservice, skal du sende os følgende informationer: 

  • Totalleverandør (Ja/nej) 
  • PBS nr. 
  • Debitorgruppe nr. (1?) 
  • Subsystem (BS1?) 
  • CVR-nummer 

Hvis du er i tvivl om ovenstående oplysninger, så kontakt Betalingsservice/MasterCard Leverandørservice på 80810665. De kan hjælpe dig med ovenstående oplysninger.

Trin 2: Vi anmoder om skiftet 

Når fuldmagten er underskrevet, og jeres information er sendt, kan vi lave anmodningen til den korrekte dag. Vi sørger for at indsende formularen med dine kontaktoplysninger. Efter indsendelsen, vil du modtage en bekræftigelse fra Betalingsservice, som vi beder dig holde øje med. Når du har modtaget en bekræftigelse vil Betalingsservice kontakte dig, hvis de skulle have opfølgende spørgsmål. 

Trin 3: Send testdata

Inden vi når datoen for skiftet, skal vi forberede og teste jeres data. Det kan du enten gøre alene på denne side: Import af data til OnlineFundraising, og ellers er du velkommen til at kontakte os. 

Guiden vil vise dig en masse kolonner, og du udfylder blot dem, der er relevante for dig. Dernæst sender du det sikkert ind til os via: https://upload.onlinefundraising.dk/

 

Trin 4: Send den endelige data til os

Når vi har modtaget dataen fra vores test, vil du efter sidste opkrævning og efter modtagelse af 602-filen fra Betalingsservice, sende den samlede og endelige fil. 

Vi laver et sidste tjek og importerer herefter dataen. Når vi står for opkrævningen, vil du kunne bruge denne guide til, at se Betalingsservice-fristerne for ændringer, nyoprettelser og afmeldinger. 

 

Hvad sker der så?

Når vi håndterer jeres betalingsservice-aftaler, kan du gøre brug af BS app og eBoks. Læs mere om hvordan du kommer i gang: Betalingsservice: Kom i gang med BS app og e-Boks. 

 

 

 

 

Var denne artikel en hjælp?

0 ud af 0 fandt dette nyttigt