Du kan f.eks. sætte sms-kampagner op, der ikke kræver en betaling i forbindelse med underskriftsindsamlinger til en "Tak for din underskrift"-besked eller lignende. Du kan også bruge denne type svarbesked, hvis du ønsker at give grundlæggende information om en kampagne.
1. Opret en ny kampagne
Først går du til SMS Inbound -> Campaigns -> Create new campaign
2. Vælg et navn til kampagnen
Dernæst vælger du et navn til din kampagne. Navnet vil kun optræde på listen, som du finder under Campaigns, og det vil dermed ikke være synligt for vedkommende, der sender sms'en.
3. Vælg type svarbesked
Vælg, hvilken type svarbesked du ønsker at oprette under punktet Select service: Her vælger du Message.
4. Indsæt din svartekst
I området Succesful reply message skriver du teksten, som skal sendes tilbage, når dit keyword bliver brugt. Det lille tal i nederste hjørne af tekstområdet angiver, hvor mange karakterer du har brugt og dermed, hvor mange sms'er der bliver sendt afsted. Hver sms er delt op i 160 tegn, men du kan skrive et ubegrænset antal tegn.
Vær opmærksom på, at nogle specialtegn og emojis kræver mange tegn.
4.1. Indsæt variabler
Du har mulighed for at sætte forskellige variabler ind i din svartekst.
Variabel | Forklaring |
[phone] | Donors telefonnummer |
[amount] | Beløbet på betalingen |
[url] | Den url, som defineres nedenfor, hvis du ønsker at indsætte en kortere version for at spare tegn |
[keyword] | Dit valgte keyword |
[channel] | Din shortcode |
4.2. Opret en URL
Ønsker du at indsætte en forkortet url i din svarbesked (eksempelvis til en formular) kan du indtaste den her. I selve tekstbeskeden indsætter du i så fald variablen: [url] som vist ovenfor.
4.3. Send en test
Du har mulighed for at teste beskeden. Indtast dit telefonnummer og tryk Send test. Vær opmærksom på, at du ikke skal indtaste landekode (+45 eller 0045).
4.4. Forkort din URL
Dette felt kan du bruge, hvis du indsætter en url i din besked.
- Do not shorten: Hvis ikke du ønsker, at linket skal forkortes
- Use giiv.dk: Vises eksempelvis sådan https://giiv.dk/7w3u6g, hvor tegnene efter "/" bliver autogenereret og indeholder dit link
- Use kortl.ink: Er i stil med ovenstående og forkorter linket med tal og bogstaver: https://kortl.ink/r3eyr7
Du kan kun bruge denne funktion, hvis dit link indsættes i boksen: URL with variable
5. Opret metadata
Ønsker du at knytte noget ekstra data til din sms-kampagne, kan du tilføje metadata. Metadata er kun tilgængeligt i OnlineFundraising, og personen, der sender sms'en, kan ikke se denne data. Et eksempel på metadata kan være: Key: "Kampagne" Value: "vinterkampagne2022".
Metadata kan hentes via API og og udnyttes i en integration til et eksternt system, for eksempel CRM.
6. Gem kampagnen
Til sidst er der kun tilbage at trykke Create for at oprette kampagnen (eller Update hvis du laver ændringer).
Hvis det er en ny kampagne, skal du nu ind i dit keyword og vælge denne kampagne. Dette er beskrevet i vores guide til reservation af nyt keyword.