I OnlineFundraising kan du sende massevis af sms'er afsted til danske telefonnumre.
Hvis du ønsker at oprette en sms-udsendelse, går du først ind i SMS Outbound, som ligger i hovedmenuen til venstre. Her kan du se dine Batches, hvilket er en pulje af sms'er. Sms-puljer kan sendes ud med det samme - eller på et senere tidspunkt, som du selv planlægger. Sms-puljer kan desuden trække rigtig mange sms'er adgangen; det fungerer ved at sms'erne bliver lagt i kø og sendes ud løbende.
Før du går i gang: Test af sms
Øverst i højre hjørne har du mulighed for at teste de sms'er, du ønsker at sende ud, via Test SMS.
Dette kan for eksempel være med henblik på at tjekke hvor mange sms'er din tekst bliver til. Bruger du unicode tegn eller emojis, som gør din SMS længere, vil der komme en advarsel.
Skriv dit eget telefonnummer (eller en kollegas) i telefonnummerfeltet, uden landekode. Så modtager I den og kan kontrollere, at alt ser korrekt ud.
Test af sms med kortlink
Test af sms fungerer ikke med forkortelse af links. Vil du teste, hvor lang din sms bliver med et forkortelseslink? Så brug dette https://kortl.ink/r3eyr7 Et forkortet link består altid af det samme antal karakterer (24), så selvom du senere erstatter dette med det korrekte, vil antallet karakterer passe.
Bruger du kortlink, kan det dog være en god ide at lave en lille test-batch og rigtig udsendelse med dig selv og evt en kollega eller to. Så kan du tjekke alt igennem, inklusive linket.
Trin 1: Klik Create new batch
Hvis du ønsker at oprette en ny batch, klikker du Create new batch.
Trin 2: Udfyld information om din batch
Dernæst udfylder du informationer om din sms-udsendelse:
- Batch name: Dette er navnet på din sms-kampagne/pulje. Denne information er kun synlig i OnlineFundraising og er således ikke tilgængelig på mdotageren.
- Sender alias: Det er en god idé at skrive nummeret (shortcode), hvor du har dine keywords tilknyttet, hvis du ønsker, at modtageren skal sms'e et keyword tilbage. Dit sender alias kan også være et navn – f.eks. din organisations navn. Det kan du bl.a. vælge at gøre, hvis det blot er en informativ sms, du sender ud. Der er et max på 11 karakterer på afsendernavn.
- Schedule start: Her sætter du dato og tidspunkt på din udsendelse. Sender du mange afsted, kan du vælge muligheden "Send the sms between ...and" for at sikre at der ikke bliver sendt beskeder ud på et uhensigtmæssigt tidspunkt. Denne mulighed kan du se, hvis du vælger Advanced settings øverst i høre hjørne.
- Create: Når du er klar til at oprette din batch, klikker du Create øverst i højre hjørne, og din batch er oprettet. Næste trin er at uploade tekster og modtagere.
Trin 3: Upload telefonnumre og tekst
Nu kan du sætte din liste af telefonnumre ind sammen med teksten, der skal sendes. Teksten kan godt være forskellig fra modtager til modtager, så du fx giver halvdelen én tekst og den anden halvdel en anden tekst (og dermed tester responsen).
Du kan enten uploade en Excel- eller en CSV-fil med den relevante information.
3.1. Download vores skabelon
Vi anbefaler, at du downloader vores skabelon ved at klikke Download an example file med fem kolonner (eksempel vedhæftet nederst i artiklen). To af kolonnerne skal udfyldes, de andre kan du lade være tomme.,medmindre du skal forkorte et link:
- msisdn (skal udfyldes): Mobiltelefonnummer som SMS skal sendes til med foranstillet landekode i formatet "45" (d.v.s. uden "00" og "+").
- text (skal udfyldes): Sms'ens indhold. Filen kan godt indeholde forskellige sms'er til forskellige telefonnumre, fx hvis en sms skal være personlig.
Sådan forkorter du et link
Hvis sms'en indeholder et link, har du mulighed for at forkorte det, så det samlede antal tegn i sms'en bliver lavere og dermed billigere. Hvis det er tilfældet skal de følgende kolonner også udfyldes:
- shortLinkDomain: Domæne, som dit forkortede link kommer til at indeholde. OnlineFundraising understøtter kortl.ink.
- url: Det link, du gerne vil have med i din sms, som skal forkortes.
- placeholder: Et kort, unikt stykke tekst, der sættes ind i sms-teksten, der hvor linket skal stå. Det er vigtigt, at denne placeholder kun fremgår én gang i sms'en. Vi anbefaler at bruge denne placeholder: {{url}}.
Lad os se et eksempel på, hvordan filen kan se ud:
Bemærk at det kun er muligt at forkorte et link per sms. Links, der er sat ind direkte i sms-teksten vil ikke blive forkortet automatisk.
3.2. Klik Upload
Når listen er klar, uploader du den ved at klikke Browse .xlsx or .csv files og finder din fil frem. Derefter klikker du Upload.
3.3. Valider telefonnumre
Inden du importerer filen, skal du validere dine telefonnumre:
- Vælg landekode, du vil validere op imod. I dette eksempel benyttes +45.
- Klik Validate. Dette starter valideringsprocessen. Når denne er gennemført vil du få muligheden for at importere filen (se næste trin).
Er der en fejl i et eller flere telefonnumre, vil systemet komme op med meddelelsen: Error, og du kan se fejlen ved at klikke View errors.
Trin 4: Importer fil
Når filen er som den skal være, klikker du Import. Din masseudsendelse er nu registreret og afventer blot af blive lagt i kø.
Trin 5: Sæt sms'erne i kø
Når du har udfyldt og importeret dine informationer, klikker du Queue for [...], og dine sms'er er lagt i kø. Du kan altid stoppe køen igen ved at klikke Stop ved Pending.
Når din SMS batch er behandlet, vil status ændre sig til Done og du kan se antallet af modtagere og antal SMS'er sendt: