Når du læser denne artikel, kender du forhåbentlig allerede det store univers af guides, videoer og webinarer, som hjælper dig med brugen af OnlineFundraising. Selv den bedste guide kan dog komme til kort, og derfor står vi altid klar til at hjælpe dig på supporten.
Sådan her får du bedst hjælp:
Send os en e-mail på support@onlinefundraising.dk
Den enkleste vej til support er ganske enkelt at sende en e-mail til support@onlinefundraising.dk. Har du ikke fået support før, opretter vi automatisk en supportadgang til dig, så du kan følge dine egne og kollegaers sager.
Vi holder øje med support-indbakken hele dagen og svarer så hurtigt som muligt. Har du opfølgning til samme sag, kan du blot besvare e-mailen. Er sagen lukket, må du gerne oprette en ny og blot referere til den gamle.
Tips til hurtig og god hjælp
Beskriv problemet tydeligt: Jo tydeligere og mere detaljeret, du beskriver dit problem, jo bedre kan vi hjælpe dig.
Pas på dine donorers data: Send gerne id på kontakten, aftalen eller transaktionen, fremfor at sende donors navn, e-mail etc. Det kan gøres på to måder:
- Kopiér id'et i browserens url - kopier gerne hele url'en, det kan være det nemmeste.
- Find kontakten, og klik på Share i øverste højre hjørne. Så kopieres url'en til kontakten, og kan indsættes ved Ctrl + V:
Har du behov for at sende filer med personhenførbare oplysninger i, beder vi dig i stedet gøre det via upload.onlinefundraising.dk
Fortæl, hvad du gerne vil opnå: Har du brug for vejledning i bedste metode - eller vil du gerne have, vi gør det for dig?
Én ting ad gangen: Har du flere spørgsmål, som ikke er relateret til samme sag? Så opret gerne flere supportsager. Så kan vi sammen holde overblikket og sikrer, at du får svar på det hele.
Opret en sag via formularen
Du kan også oprette en sag via formularen. Det kan være smart, fordi du her kan angive prioritet & tema. Her kan du også se en oversigt over dine egne og kollegaers aktuelle sager, hvilket er praktisk ved fx ferie.
Få en introduktion til supportsiden & formularen her
Ring på akuttelefonen - hvis det virkelig brænder
Hvis du har en akut nødsituation, som fx problemer med betaling, kan du ringe til vores akuttelefon. Den er også åben uden for vores normale åbningstider, på helligdage, ferier og i weekender.
Akuttelefonnummer: +45 3229 4855
Har du ikke en akut nødsituation, men vil gerne tale med os, eller eventuelt vende problemet på et online møde? Det er absolut ok! Skriv til os (opret en supportsag), så ringer vi dig op/opretter et møde.